31 66 03 02

      Dagligdagen

      Det er utrolig vigtigt at børn kan være så meget sammen med mor og far så længe som det er muligt. Og at man får en morgen uden stress og jag, så derfor har jeg ikke en bestemt tid I skal møde på. I kommer når I er klar, medmindre vi skal på tur, men det ved I altid i forvejen.

      Tiderne er kun ca. tider og justeres efter alder.

      Faste aktiviteter

          Onsdag  tur dag på torvet

          En gang om månden på biblioteket  

      Traditioner i dagplejen

       

      Traditioner er noget, jeg lægger meget vægt på at bevare, og som alle synes er hyggeligt. Vi holder traditioner som Fødselsdag, synger fødselsdagssang pynter op og hygger.

       

      • Fastelavn, vi klæder os ud, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller
      • Påske vi pynter stuen og legerum med påskeklip vi selv har lavet og synger og finder gemte påskeæg
      • Halloween; vi bager gyslige kager og leger ”uhyggelige” lege
      • Jul; vi synger julesange, går til julegudstjeneste, bager, juleklipper, pynter op og julehygger
      • Sommerhygge i haven, med mor og far en eftermiddagen  
      • Når et barn stopper holder vi afslutning, hvor vi tager afsked med manér

       

      Vores hverdag i CityBørn Private Pasningsordning ser nogenlunde sådan ud:

      7-9.00
      Børnene modtages, der serveres evt. morgenmad og puttes til formiddagslur. Fri leg.

      9.00
      Vi samles i rundkreds hvor vi snakker om hvad dag det er, hvad vi skal i dag, og så synger vi og laver små sanglege og derefter får vi formiddagsmad frugt og frisk bagt brød.

      9.30-10.30
      Ude eller inde og lege eller pædagogisk aktivitet.

      10.30-11.30

      Rugbrød med forskelligt pålæg og grønt. eller varm mad.

      11.45
      Middagslur i barnevogn. Børnene sover til de vågner. Når de vågner får de eftermiddagsmad, så der spiser vi nødvendigvis ikke altid sammen. Vi leger inde eller ude indtil børnene løbende bliver hentet.

      Kost og økologi

      Her i CityBørn Private Pasningsordning tilbyder jeg sunde, varierede og lækre måltider, der er ernæringsmæssig rigtig, så barnet får energi til leg og læring, og dermed udvikler sig til et sundt barn, der trives. Hvor der  overvejende laves mad af  økologiske råvarer.

      Der serveres vand formiddag og eftermiddag og mælk til middag.
      Jeg har gerne børnene med til tilberedning af måltiderne, borddækning og afrydning. De lærer gode kostvaner ligesom der arbejdes med de sociale spilleregler, når vi laver og spiser, er der god tid til en snak om maden og dagens oplevelser.